En ung mand er blevet dræbt efter en kollision.

Tragedien skete fredag formiddag på Skelbyvej mellem Næstved og Sorø, hvor en bil og en traktor stødte sammen.

»Personen er afgået ved døden. Han blev erklæret død på stedet af en læge. Der er tale om en 20-årig mand,« udtaler vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anders Mikkelsen, til eb.dk.

Politiet er stadig ved at undersøge, hvad der skete, men bilen er af uvisse omstændigheder havnet i modsatte vejbane, hvor bilisten og traktorføren kolliderer frontalt.

Da politiet i første omgang rykkede ud til stedet, udtalte vagtchefen over for B.T:, at 'der var tale et alvorligt færdselsuheld.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 09.13.