Der er sket et alvorligt færdselsuheld øst for Varde på Tingvejen nord for Hellevej i Sydvestjylland og en person er afgået ved døden.

Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi overfor B.T.

»Det er et ret alvorligt uheld,« lyder det fra Erik Lindholdt hos Syd- og Sønderjyllands Politi, der også fortæller, at der er to køretøjer impliceret i et frontalt sammenstød, hvor det er en personbil og en lastbil.

Poltiet formoder, at den omkomne person er personbilens 20-årige ejer, men personen er ikke endeligt identificeret.

Poltiet skriver på Twitter, at føreren af lastbilen er overført til Odense Universitethospital og er ikke i kritisk tilstand.

Den afspærrede strækning strækker sig cirka fem kilometer mellem Starupvej og Hellevej og Vejdirektoratet meddeler, at der er ingen tidshorisont på, hvornår der er åbent igen.

De pårørende er underrettet.