Midt- og Vestjyllands Politi melder nu om et »alvorligt færdselsuheld«.

I Aulum er en personbil kørt ind i en lastbil, hvilket har ført til dobbelt spærring af kørebanen i begge retninger på Ørrevej, lyder det.

Politikredsen anbefaler derfor bilister at køre ad andre veje uden om ulykken.

Det vides endnu ikke, hvordan personerne i personbilen eller lastbilen har det, blot at uheldet denne torsdag eftermiddag er »alvorligt«.