I krydset Høje Gladsaxevej og Gladsaxevej i Søborg har der været et »alvorligt« trafikuheld. 

Derfor er Københavns Vestegns Politi rykket ud, skriver politikredsen i en myndighedsmeddelelse.

Videre lyder det, at Gladsaxevej er spærret i begge retninger på ubestemt tid. 

Politikredsen opfordrer borgere til at vise hensyn og finde en alternativ rute. 

Det vides ikke, hvor mange der har været involveret i uheldet. Heller ikke deres tilstand.

B.T. følger sagen.