Torsdag eftermiddag er der sket et 'alvorligt færdselsuheld' på Østerbro i København.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

»Det er formentlig en soloulykke, hvor man får et ildebefindende. Så påkører man et andet køretøj, og der bliver i den forbindelse kastet en passager ud af bilen. Vi har to tilskadekomne, og der er i begge tilfælde tale om alvorlig tilskadekomst,« siger vagtchef Kristian Rhodin og tilføjer, at de to personer er kørt til nærmeste sygehus.

De er begge uden for livsfare, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Michael Andersen, sent torsdag aften til B.T.

Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til sboa@bt.dk

»Og så har vi en bilinspektør på vej derud,« lyder det.

På Twitter skriver Københavns Politi desuden:

'Kl. 15.07: Alvorligt færdselsuheld i Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro. Politiet fremme og arbejder på stedet.'

Opdateres...