Der er sket en alvorlig ulykke på Sundbrovej på Tåsinge.
Det skriver P4 Trafik.
Trafikken holder i den forbindelse helt stille i begge retninger ved Siøsundbroen.
Vejen er den eneste vej til og fra Langeland.
Til B.T. forklarer vagtchef Henrik Strauss fra Fyns Politi, at der er tale om en ulykke mellem en personbil og en lastbil, der er kørt frontalt sammen.
Han oplyser desuden, at der er personlig tilskadekomst, men han kan ikke fortælle mere om tilstanden for nuværende.
Manden er kørt med eskorte til Odense Universitetshospital.
I øjeblikket er tidshorisonten ukendt.
Oprydningen er i gang, og der er kø på både Tåsinge og Siø.
Del:

