En mand er onsdag blevet kørt over af en rendegraver i Vissenbjerg på Fyn.

Manden sad selv og arbejdede i rendegraveren, inden han blev kørt over.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

»Det er alvorligt, og han er svært tilskadekommen,« siger vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til mediet.

Manden er blevet bragt til hospitalet.

Hvordan ulykken præcist er opstået vides ifølge politiet endnu ikke.

Opdateres …