En alvorlig ulykke på Sydmotorvejen på Sjælland omkring middagstid lukkede trafikken i nordgående retning. Motorvejen er nu genåbnet.

En person skal være kommet til skade, lød det efter ulykken, der skete 12.42, og motorvejen blev lukket i nordgående retning.

Vejdirektoratet oplyser nu, at motorvejen igen er åben.

- Der har været en alvorlig ulykke på Sydmotorvejen i nordgående retning 500 meter nord for rastepladsen ved Piberhus. To biler er kørt sammen, den ene er landet på taget. Der er melding om én kvæstet, og en lægehelikopter er sendt til stedet, sagde vagtchef Søren Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og fortalte, at redningsfolkene havde svært ved at udføre deres arbejde på grund af det glatte føre.

BNB