Onsdag eftermiddag er en ung mand i kritisk tilstand efter en ulykke i Nordsjælland.

Ulykken er sket lige ved jernbanebroen på Fiskebækvej i Værløse.

»Der er tale om en ung mand, der er blevet påkørt af en personbil,« siger Søren Bjørnestad, vagtchef ved Nordsjællands Politi til B.T.

Han fortæller, at den unge mand var på gåben, da ulykken skete.

»Vi ved endnu ikke, præcis hvad der er sket, men det ser ud om, at den unge mand er faldet eller sprunget fra broen og er blevet påkørt af en bil,« siger vagtchefen.

Den tilskadekomne blev efter ulykken kørt til Rigshospitalets Traumecenter.

Derfra lyder meldingen til politiet, at den unge mand er i yderst kritisk tilstand.

Der er ifølge politiet tale om en ung mand på lige omkring 20 år.

En ung mand er i yderst kritisk tilstand efter at være blevet påkørt af en personbil.
En ung mand er i yderst kritisk tilstand efter at være blevet påkørt af en personbil. Foto: Steven Knap/Byrd
Vis mere

Nordsjællands Politi er ved at underrettet de pårørende.

Tidligere på eftermiddag og aftenen havde politiet lukket ned for S-togstrafikken på jernbanestrækningen mellem Hareskov og Farum i forbindelse med deres arbejde på stedet.

P4 Trafik oplyser dog kort før klokken 19.00 på Twitter, at der ingen kører S-tog på strækningen.

Opdateres...