Alvorlig trafikulykke spærrer vej nær Holsted
På Esbjergvej øst for Holsted er der sket en trafikulykke. Syd- og Sønderjyllands Politi kalder den alvorlig.
På Esbjergvej øst for Holsted er der sket en trafikulykke. Syd- og Sønderjyllands Politi kalder den alvorlig.
Der er torsdag sket en alvorlig trafikulykke på Esbjergvej, der ligger mellem Holsted og Vejen.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Ulykkesstedet er på Esbjergvej mellem Skyggedalen og Ålundvej.
Politiet oplyste første gang om ulykken klokken 15, og godt en time senere arbejder politiet stadig på stedet, og der er fortsat spærret på stedet i begge retninger.
Det er ved 16.30-tiden uklart, hvornår afspærringen ophæves igen.
Det er ikke oplyst, hvad der nærmere er sket, hvornår det er sket, hvor mange der er impliceret, eller om der er sket personskade.
RITZAU