En opsigtsvækkende sag om ulovlig aflytning af en af politiets anklagere under et hemmeligt retsmøde har set dagens lys.
B.T. kan nu afsløre, at to unge mænd med tilknytning til bandemiljøet er blevet tiltalt for i smug at have skjult en mobiltelefon under et sæde på tilhørerrækkerne i et retslokale ved Retten på Frederiksberg.
På den måde blev det ifølge anklageskriftet muligt udefra at følge med i ellers hemmelige oplysninger fra et grundlovsforhør for lukkede døre. Et grundlovsforhør om blandt andet et blodigt skuddrab under bandekrigen i København.
Retsmødet fandt sted om formiddagen 10. december 2020.
Her skulle en dommer tage stilling til politiets begæring om, at fem medlemmer af den nu forbudte gadebande LTF skulle varetægtsfængsles for drab og drabsforsøg.
Fire af de fem mænd er i sagen siden – i maj i år – blevet idømt livsvarigt fængsel ved et nævningeting i selvsamme retslokale på Frederiksberg. Den femte blev frifundet.
Ifølge anklageskriftet mod de to nu aflytningstiltalte havde de ved hjælp af tape sat en iPhone fast under et sæde på tilhørerrækkerne i retssal 001 ved Retten på Frederiksberg.
Efter dommerens kendelse om dørlukning havde de forladt lokalet, men kunne ifølge tiltalen alligevel følge med i mødet, fordi de fra den fastspændte telefon havde foretaget et opkald til en anden telefon.
Den påståede aflytning skulle have fundet sted i den ellers særligt sikrede retssal i den moderne retsbygning fra 2012.
I salen finder man blandt andet en solid skillevæg af panserglas, der sørger for, at tilhørerne ikke kan få fysisk kontakt med de sigtede eller tiltalte.
De to mænd på 29 og 30 år er tiltalt for i forening at have overtrådt straffelovens paragraf 263, stk. 3, om ulovlig aflytning under særligt skærpende omstændigheder.
Den paragraf giver mulighed for at forøge den normale strafferamme for aflytning, så lydspionagen kan udløse en straf på helt op til seks års fængsel.
Ved grundlovsforhør i sager om eksempelvis drab og drabsforsøg i bandemiljøet er det nærmest fast standard, at anklageren ved retsmødets start beder om at få lukket dørene, så både almindelige tilhørere og pressefolk bliver smidt ud af retslokalet, selvom retsmøder ellers som udgangspunkt foregår for åbne døre.
Dørlukningen sker typisk med en henvisning til, at det kan være til afgørende skade for efterforskningen, hvis de mere konkrete detaljer i sagen og politiets foreløbige materiale mod den eller de sigtede bliver kendt.
Politiet har i de senere år ved grundlovsforhør i særligt bandesager om drab og drabsforsøg været meget opmærksomme på, at der blandt tilhørerne kan være både venner og dødsfjender til de tiltalte.
Personer, som kan have en særlig interesse i at blive bekendte med, hvad der kommer frem under retsmøderne.
Eksempelvis i forhold til at kunne planlægge »en bytter« – altså en hævnaktion, hvor den ene side i en bandekonflikt kort tid efter typisk et skyderi forsøger selv at få ram på en repræsentant fra modstanderne.
Det har blandt andet betydet, at politiet i nogle tilfælde er meget bevidste om, at tid og sted for et planlagt grundlovsforhør mod nyligt anholdte bandefigurer først bliver meldt ud så sent, at det kan være svært for udenforstående tilhørere at nå frem til retsmødets start og få sat navn og ansigt på den eller de anholdte.
Sagen om ulovlig aflytning skal for retten onsdag 31. august.
Denne gang tager de to mænd plads i den mere ydmyge retssal 105. Her vil B.T. være til stede på tilhørerrækkerne for at dække sagen.
Det har for nuværende ikke været muligt at få oplyst, hvordan de to tiltalte forholder sig til tiltalen.
