Alvorlig soloulykke: 'Han var ukontaktbar'
Politiet betragter det som 'et meget alvorligt færdselsuheld'.

Politiet betragter det som 'et meget alvorligt færdselsuheld'.

(Opdateret kl. 13.32: Den 60-årige motorcyklists tilstand er over natten forbedret. Til TV Midtvest fortæller Lars Mikkelsen, der er politikommissær i Skive, at han har pådraget sig et hovedtraume. Ifølge vidner havde manden ikke hjelm på, da ulykken skete.)
En 60-årig motorcyklist kom i nat ud for et alvorligt solouheld på Fur.
Ulykken skete formentlig, da manden ramte en sten på vejen, og han blev efterfølgende fløjet til hospitalet med lægehelikopter.
Det fortæller Jeppe Holgersen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest torsdag morgen.
Her lyder der videre, at det var en passerende borger, der omkring midnatstid alarmerede politi og redning.
»Han var ukontaktbar, da vi fik alarmen, så vi betegner det her som et meget alvorligt færdselsuheld,« siger vagtchef Jeppe Holgersen.
Yderligere fortæller vagtchefen, at der udover lægehelikopteren også var politi og ambulance på stedet.
Men den 60-årige, der lokalbeboer på Fur, endte med at blive fløjet til Aalborg Universitetshospital.