Tirsdag formiddag var politiet til stede i Horsens, hvor en alvorlig færdselsulykke har fundet sted.

Det var nærmere bestemt på Høegh Guldbergs Gade omkring Spedalsø.

»Der har været et uheld mellem en lastbil og en 60-årig kvindelig cyklist, og der er alvorlig tilskadekomst,« oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllandspoliti til B.T.

Ud over politiet, var der også brandvæsen, ambulance og lægehelikopter til stede.

Den tilskadekomne kvinde, blev via lægehelikopteren fragtet til hospitalet.

En lastbil og en kvindelig cyklist var involveret i ulykken.
En lastbil og en kvindelig cyklist var involveret i ulykken. Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Tirsdag aften er der stadig intet nyt om kvindens tilstand.

Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllandspoliti til B.T.

«Den er alvorlig og med de skader kan det være svært at sige noget mere konkret i aften,« oplyser vagtchefen.

B.T. følger sagen.