En 48-årig mand var torsdag ude for en alvorlig arbejdsulykke i Tjæreborg ved Esbjerg.

Det skriver jv.dk.

Her kan man læse, hvordan den 48-årige under sit arbejde blev skåret i fingrene.

Det betød, at han mistede spidsen på fire fingre.

Arbejdstilsynet skal nu se nærmere på sagen, skriver mediet.

Blandt andet skal man kigge på, om den sav, mandens fingre kom i karambolage med, var afskærmet efter de rigtige forskrifter.

Hvad præcis, der gik galt, står endnu ikke klart. Men ulykken fandt sted i en virksomhed på Østre Industrivej, lyder det.

B.T. arbejder på at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi.