Efterforskning af voldssag mod betjent var mangelfuld og fyldt med fejl.
En række oplysninger styrker nu mistanken om, at betjente i Københavns Politi bevidst undlod at foretage en grundig efterforskning af et voldsomt natligt overfald på politiassistent Mikael Jakobsen i september 2009.
Mikael Jakobsen stod i går frem og anklagede kolleger i Københavns Politi for bevidst ikke at ønske at opklare det voldelige overfald på ham selv – formentlig for at dække over, at overfaldet var udløst af en anden politimands seksuelle overgreb mod en tilfældig kvinde.
En redegørelse fra daværende vicepolitidirektør i København Politi, Martha Therkelsen, viser, at politiet undlod at lade de politifolk, der havde overværet overfaldet, forsøge at genkende overfaldsmanden i politiets fotoregister, man undlod at genafhøre en dørmand, der havde set overfaldet, og afhøringerne var kortvarige og skete alt for sent.
- Det viser bare, hvad jeg hele tiden har sagt: Ingen ønskede at opklare den sag. Derfor er helt elementære efterforskningsskridt aldrig foretaget, eller foretaget meget sent, siger Mikael Jakobsen til BT.
Sparkede mand i hovedet
BT beskrev i går, hvordan en gruppe betjente fra Københavns Politis bandeenhed 25. september 2009 deltog i en natlig bytur. Betjentene var berusede og opførte sig angiveligt voldeligt og upassende – en betjent sparkede først en afrikansk narkohandler i hovedet, en dørmand af mellemøstlig oprindelse blev kaldt ‘en svans’ – slang for ‘bøsse’ – og endelig tog en betjent en tilfældig kvinde på brysterne.
Umiddelbart efter blev politiassistent Mikael Jakobsen overfaldet af kvindens venner i den fejlagtige tro, at det var ham, der havde gramset på kvinden. Mikael Jakobsen overværede selv to af episoderne – hvor en dørmand blev kaldt ‘svans’ og en kvinde blev taget på brysterne, mens oplysningerne om overfaldet på narkohandleren stammer fra en tidligere betjent, Christian Hjørting der har oplysningerne fra en af deltagerne i byturen. Christian Hjørting stod i går frem i BT og forklarede for første gang om sin viden.
Tog ikke bilens nummer
Normalt er politifolk særligt fokuserede på at opklare sager om vold, begået mod andre politifolk, men i den konkrete sag undrede det Mikael Jakobsen, at de politifolk, der havde overværet overfaldet, blev afhørt meget kortvarigt – ofte i få minutter – at betjentene ikke havde noteret registreringsnummeret på de to biler, gerningsmændene kørte i, at vidner blev overfladisk afhørt og at betjentene ikke rutinemæssigt gennemgik et såkaldte ‘fototek’ med billeder af gerningsmænd. En betjent blev sendt ud for at gennemgå en videooptagelse af mulige gerningsmænd, men det skete før politifolkene – og Mikael Jakobsen selv – var blevet grundigt afhørt, så betjenten vidste ikke, hvad han skulle kigge efter.
Mikael Jakobsen blev slået ned 25. september 2009. Kun én betjent blev afhørt relativt hurtigt, efter fem dage, mens resten først mere end 40 dage senere blev afhørt første gang.
9. november 2009 – fire dage efter afhøringerne af kollegerne – blev sagen henlagt. Den blev dog genoptaget i begyndelsen af 2010, fordi Mikael Jakobsen havde klaget over den første efterforskning.
I juni 2010 – seks måneder efter sagen blev genoptaget og mere end otte måneder efter overfaldet – blev Mikael Jakobsens kolleger genafhørt.
I marts 2011 blev voldssagen endeligt henlagt med henvisning til, at det ikke havde været muligt at finde gerningsmanden.
Klagede over håndteringen
Efter sagen blev endelig henlagt i marts 2011, klagede Mikael Jakobsen over politiets håndtering, herunder efterforskningsskridt der aldrig blev foretaget, vicepolitidirektør i Københavns Politi, Martha Therkelsen, gav i en redegørelse fra oktober 2011 Mikael Jakobsen ret i, at efterforskningen ikke var håndteret, som den skulle.
Vicepolitidirektør Martha Therkelsen skriver blandt andet i redegørelsen, at sagsbehandlingstiden havde været for lang, at en dørmand på en stripklub, der så overfaldet, burde have været genafhørt og at Mikael Jakobsens kolleger ret hurtigt skulle have forsøgt at genkende gerningsmanden eller kvinden i politiets forbryderalbum, og hun skriver direkte, at ‘henset til den da forløbne tid siden gerningstidspunktet har udsigten til, at denne efterforskning ville føre til identifikation af gerningsmanden efter min opfattelse været ringe.’
Selvom Københavns Politi erkendte i redegørelsen, at efterforskningen var dårlig, fik det ingen konsekvenser.
Advokat Mette Grith Stage har kendskab til andre sager, hvor politiledelsen kritiserer en efterforskning, uden at det får konsekvenser for de implicerede efterforskere.
- Jeg tror faktisk kun, at jeg én gang har oplevet, at det har fået konsekvens i form af en disciplinærsag, hvor en politimand fik en skriftlig advarsel. I Mikael Jakobsens sag kunne Vicepolitidirektør Martha Therkelsen jo sagtens have sendt sagen til Rigspolitiet, så de pågældende efterforskere kunne få en tjenstlig bøde, advarsel eller anden sanktion, men den mulighed har Martha Therkelsen tilsyneladende ikke benyttet sig af
Mikael Jakobsen er glad for, at Københavns Politi erkendte, at det havde begået adskillige fejl, men er skuffet over, at det ingen konsekvenser fik.
BT ville gerne have spurgt Martha Therkelsen, der nu er stabchef i Københavns Polit, om, hvorfor den mangelfulde efterforskning ingen konsekvenser fik for ansatte i Københavns Politi. Ligesom vi gerne ville hørt hende, hvorfor hun ikke undrede sig over, at betjenten MG, der nu er livvagt i PET, aldrig er blevet afhørt, selvom han, ifølge af de implicerede, var tilstede, da Mikael Jakobsen blev overfaldet.. Men hun har ikke ønsket at kommentere sagen. Den samme melding er kommet fra Københavns Politidirektør, Thorkild Fogde.
BT præciserer:
"BT har gennem hele ugen skrevet om en bytur mellem politiassistent Mikael Jakobsen og fem andre kolleger fra Københavns Politi tilbage i 2009. Her har BT skrevet, at Mikael Jakobsen blev slået ned ved en fejl for at hævne, at en kollega forinden havde taget en kvinde på brysterne. Det er understøttet af forklaringer fra Mikael Jakobsen og andre. BT har forsøgt at få kommentarer fra de fem kolleger, men de har ikke ønsket at udtale sig. BT har dog ikke i tilstrækkeligt omfang præciseret i avisen d. 23, 24 og 25. april, at der er tale om vurderinger fra Mikael Jakobsen, idet Mikael Jakobsens kolleger i andre sammenhænge har udtrykt en anden udlægning af sagen. BT beklager
