Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste lørdag efterlyst 76-årige Allan, der sidst er set ved sin bopæl i Holbæk fredag 12. juni.

Nu kommer politiet med en opdatering – og en opfordring.

»Vi vil gerne opfordre borgere til at kigge efter den efterlyste og hans bil i området nær Esrum Sø og Store Dyrehave ved Hillerød,« siger vagtchef Brian Stahl til B.T.

Allan er kørende i en grå Volvo XC90 med registreringsnummeret EB 33 659.

Han beskrives som 184 centimeter høj, iført sort/grå vindjakke og en ternet beige og blå skjorte.

Derudover er han iført blå cowboybukser og brune vandrestøvler samt grå kasket.

Midt- og Vestsjællands Politi har endnu ikke bedt de pårørende om et billede af Allan, som kunne deles med offentligheden i bestræbelserne på at finde den efterlyste.

»Vi er ikke som sådan bekymrede for ham,« siger Brian Stahl.

»Men det er klart, at der er nogle pårørende, som gerne vil have ham hjem igen,« tilføjer vagtchefen.

Hvis man har set Allan eller han bil kan man kontakte politiet på 1-1-4.