Allan er stadig ikke fundet: Nu deler politiet billede
»Det er klart, at der er nogle pårørende, som gerne vil have ham hjem igen,« skriver politikredsen.

»Det er klart, at der er nogle pårørende, som gerne vil have ham hjem igen,« skriver politikredsen.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste lørdag efterlyst 76-årige Allan, der sidst er set ved sin bopæl i Holbæk fredag 12. juni.
Politiet kom tidligere søndag med en opdatering – og en opfordring.
»Vi vil gerne opfordre borgere til at kigge efter den efterlyste og hans bil i området nær Esrum Sø og Store Dyrehave ved Hillerød,« siger vagtchef Brian Stahl til B.T.
Allan er kørende i en grå Volvo XC90 med registreringsnummeret EB 33 659.
Han beskrives som 184 centimeter høj, iført sort/grå vindjakke og en ternet beige og blå skjorte.
Derudover er han iført blå cowboybukser og brune vandrestøvler samt grå kasket.
Nu dele politiet også et billede af Allan, som har været væk siden fredag formiddag.
Politikredsen og de pårørende håber, at borgere kan hjælpe med at finde Allan.
Hvis man har set Allan, hans bil eller har oplysning om hans færden kan man kontakte politiet på 1-1-4.