Natten til torsdag gik alarmen hos medicinalvirksomheden Novo Nordisk i Kalundborg.

Det førte til, at de omkring 150-200 ansatte på stedet blev evakueret.

Det fortæller vagtchef Asger Bechstrøm fra Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

Årsagen var, at der pludselig kunne lugtes ammoniak.

»Der er et ret stort fareområde, når det er ammoniak. Men det er ikke farligt kun ved indånding,« forklarer vagtchefen til lokalmediet.

Alarmen, der gik, var så høj, at en del borgere i nærområdet også ringede til politiet vedrørende lyden, fortæller Asger Bechstrøm Sjællandske Nyheder og forklarer videre, at der nu er styr på situationen.