Akuttelefonen i Region Hovedstaden oplever tekniske problemer. (Opdateret: Klokken 20:50 meddeler Region Hovedstadens Akutberedskab, at problemet er blevet løst, og alt er som det skal være igen.)
Det oplyser Region Hovedstadens Akutberedskab på Twitter.
»Vi oplever tekniske problemer ved Akuttelefonen 1813. Vi gør vores bedste for at rette op på fejlen og beklager ventetiden,« skriver de.
Grundet de tekniske problemer anbefaler Akutberedskabet, at man går på 18.13.dk, hvis man leder efter råd angående sygdom.
Folk kan godt komme igennem på Akuttelefonen, men der er længere ventetid til at komme igennem.
Det er ikke oplyst, hvornår man regner med at få styr på problemet.
Opdateres...
Del:

