En 43-årig mand er blevet fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse i forbindelse med en behandling, han foretog i sit virke som akupunktør.

For under behandlingen udviste han »uanstændig adfærd«.

Det oplyser Anklagemyndigheden ved Københavns Politi i en pressemeddelelse onsdag morgen.

»Manden blev dømt for i sit virke som akupunktør at have udvist uanstændig adfærd ved i forbindelse med en behandling at have slikket en kvinde på hendes bryst,« lyder det.

Den 43-årige mand blev tirsdag dømt i Retten på Frederiksberg.

Dommen lød på 20 dages fængsel.

»Manden, der er dansk statsborger, modtog dommen,« oplyser Anklagemyndigheden.