Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og andre nordiske organisationer er her til formiddag trængt ind på kemifabrikken FMC Rønlands – tidligere Cheminova – fabriksgrund 

Det skriver DR. 

En af aktivisterne, Elaia Tøllbøll, forklarer mediet, at aktivisterne har forceret hegnet for at tage jordprøver.

»En del af problemet her er, at der ikke er et overblik over forureningen inde på den nuværende fabriksgrund,« siger hun til DR. 

De demonstrerer mod kemifabrikkens produktion af sprøjtemidlet Dimethoat, som eksporteres til lande udenfor EU. Midlet er ulovligt at bruge i Danmark og resten af EU.

I forbindelse med demonstrationen er Thyborønvej spærret mellem Thyborøn og Harboøre, skriver P4 Trafik.

Politiet er til stede, lyder det.