Hvorfor kaste maling på et 118 år gammelt maleri?
Det er præcis, hvad der skete søndag middag, da aktivister fra Nødbremsen kastede orange maling på et kunstværk på Statens Museum for Kunst.
Ifølge aktivisten – som insisterer på at blive kaldt deltager – fra klimakampagnen Nødbremsen, Laura Karup Frandsen, er svaret ganske klart. Hun udtaler sig på vegne af aktionen – eller protesten, som hun helst ser det blive kaldt:
»Jeg tror, vi er nødt til at få folk til at forstå, at klimakollapset, som vi ser lige nu, kommer til at ramme os alle sammen.«
Hvorfor skulle det hjælpe at kaste maling på det her kunstværk?
»Vi tror ikke, at der er nogen protest, der alene kan ændre noget som helst. Men fra Nødbremsens side laver vi kontinuerlig civil modstand mod regeringens klimaødelæggende politik.«
Hvad vil du sige til dem, som nærmere ser jeres aktion som værende destruktiv?
»Jeg ved ikke, hvor destruktivt jeg synes det er at hælde maling på et maleri, der er beskyttet af glas. Jeg håber i virkeligheden, at det her kan være med til at udstille, hvor destruktiv regeringens politik er.«
Hun peger på, at meget kunst rundt om i verden bliver ødelagt på grund af klimakatastrofer og krige:
»Hvis ikke vi kan begræde ødelæggelsen af den kunst, den kultur og den kulturarv, som bliver smadret på grund af politiske beslutninger rundt omkring i verden, hvorfor begræder vi så et eneste maleri, som bliver ramt af lidt maling på et beskyttelsesglas?«
Hvad er det for nogle kunstværker, der er blevet smadret på grund af klimaet?
»Jeg kan ikke sige, hvilket galleri eller museum der er blevet ødelagt på grund af oversvømmelserne i eksempelvis Centraleuropa, eller et bestemt maleri, men jeg må bare sige, at katastroferne rammer mange steder i verden.«
De tre aktivister, som står bag protesten, er sigtet for hærværk på maleriet 'Woman in a Chemise' af André Derain fra 1906, men er alle løsladt, oplyser Laura Karup Frandsen.
Straffen for at ødelægge ting, der tilhører en anden, er fængsel i op til 1 år og 6 måneder - men kan dog under særlige omstændigheder stige til seks år.
»Vi er klar over, at der er juridiske risici forbundet med vores protester. Det er noget, vi desværre er nødt til at tage med, og så håber vi på, at samfundet og retssystemet begynder at forholde sig til, hvem der skal betale for den store skade, som politisk bliver begået mod vores allesammens livsgrundlag og sikkerhed,« siger hun.
Direktør for Statens Museum for Kunst, Astrid la Cour, oplyser til B.T, at man ser med stor alvor på situationen.
»SMK har et højt sikkerhedsniveau. Vi ser med stor alvor på situationen og forholder os løbende til vores sikringsforhold. Værket var heldigvis bag glas. Lige nu er en af museets konservatorer ved at besigtige værket og kortlægge skadens omfang.«
Er det muligt at restaurere værket til dets oprindelige tilstand?
»Det er vores konservator ved at finde ud af.«
Hvordan balancerer museet åbenhed og tilgængelighed med behovet for at beskytte kunstværker?
»Det er en evig og meget svær balance, som vi hele tiden er meget opmærksomme på.«
Hvordan forholder museet sig til, at det er blevet en platform for denne form for aktivisme?
»Klimadagsordenen er vigtig. Og vi arbejder målrettet med den grønne omstilling på SMK. Som museum er en af vores vigtigste opgaver at passe på kunsten for at sikre fremtidige generationers adgang til vores fælles kulturarv. Derfor ønsker vi at beskytte kunsten mod alt; tyveri, klimaforandringer, brand, aktivisme og hærværk.«
Ifølge TV 2, så er lærredet ikke blevet beskadiget efter aktivister hældte maling på maleriet.
Rammen er til gengæld blevet ramt ifølge den konservator, som har besigtiget maleriet.