Hårdere aktioner kan ventes, hvis brandstiftelse takseres som terror, mener eks-aktivist.

Hvis unge brandstiftere fra den yderste politiske venstrefløj dømmes for terror, vil det fremover få andre til at vælge mål og metoder, der er farligere end molotovcocktail mod bygninger ved nattetid.

Det mener én af de syv aktivister, T, der i 2000 blev anholdt af politiet for politisk brandstiftelse i den såkaldte Homo/Aktion-sag, hvis molotovcocktail-mål var Udlændingestyrelsen og to ledende medarbejdere.

- Aktivisterne vil nok overveje nøjere, hvilke midler man bruger – og de, som så beslutter sig for at udføre militante aktioner, vil nok gennemgå bedre træning og arbejde mere hemmeligt og i sidste ende planlægge mere dramatiske aktioner for at opveje den risiko, de løber, siger T til B.T.

Satser på karriere

Aktivisten er i dag ikke længere en del af miljøet, og hans liv står i erhvervskarrierens tegn.

Derfor ønsker han at være anonym. 

- Min deltagelse i aktionen var ikke velovervejet. Jeg kom lidt tilfældigt ind over den i sidste øjeblik, men jeg har siden fortrudt, at jeg deltog i den. Vold som politisk middel i Danmark forekommer mig i dag dybt arrogant, siger T.

Hans mener, at brugen af terrorparagraffen mod politiske aktivister – som de fem, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet for brandangreb mod bl.a. Politiskolen, pelsfirmaer og flere banker – risikerer at isolere unge med smag for det militante.

- Den sociale kontrol, der eksisterer inden for et bredere politisk miljø, går fløjten.

Sagen mod T og de seks tog fart en nat i august 2000. På det tidspunkt stod World Trade Center stadig som et vartegn over New York i USA, og i Danmark var terrorloven endnu ikke en realitet.

Udviste homoseksuel

Hos Udlændingestyrelsen havde man netop besluttet at udvise en iransk homoseksuel. En handling, der ifølge dem, der nu skulle forme gruppen Homo/Aktion, var at sidestille med en regulær dødsdom.

22. august kl. 01.45 satte gruppen det første af tre slag ind: en molotovcocktail gennem bagruden på en Saab 9000, der holdt parkeret i Vallensbæk.

- Vi har i nat brændt hendes bil af. Hvis hun ikke kan komme på arbejde, kan hun ikke udvise nogen.

Sådan stod der i pressemeddelelsen, der 22. august 2000 kl. 14.33 tikkede ind på nyhedsredaktioner landet over fra Homo/Aktion.

Bilen tilhørte Grethe Løgstrup, direktør i Udlændingestyrelsen, og aktionen var den anden fra gruppen i løbet af kort tid. Bare to uger tidligere – 5. august kl. 03.26 – var direktørens arbejdsplads på Ryesgade i København blevet udsat for noget lignende, nemlig to molotovcocktail gennem vinduet. 

- I protest og for at forhindre, at flere mennesker skal lide samme skæbne, har vi smadret og brændt Udlændingestyrelsen. En bunke aske udviser ingen, lød det fra Homo/Aktion, der uger senere også skulle angribe Poul Mose Hansen, administrationschef i Udlændingestyrelsen.

Kort efter blev syv unge anholdt for aktionerne. Og tre år senere – 14. marts 2003 – afsagde Højesteret dom i sagen.

’Brandstiftelsen (...) var nøje planlagt og blev begået af flere i forening over for embedspersoner i Udlændingestyrelsen på deres private bopæle for at øve indflydelse på Styrelsens afgørelser, fastslog Højesteret, der ’af generalpræventive grunde’ udmålte ’strenge straffe’.

Tre års fængsel

Sagens bagmand blev idømt tre års fængsel. En anden fik to år, en tredje halvandet.

Siden angrebene har Danmark – ligesom resten af den vestlige verden – fået en terrorlovgivning. Og i den første sag af sin slags herhjemme ønsker anklagemyndigheden nu at se, hvor langt lovens ord om ’at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske (...) offentlige myndigheder (...) til at foretaget eller undlade at foretage en handling’ rækker.

Østre Landsret har indtil videre blåstemplet fængslingen af de fem efter lovens bestemmelser. Noget, som flere eksperter har kritiseret.

- Jeg kan ikke se, hvordan dét at sætte ild til en tom bygning om natten, hvor der ikke er nogen mennesker, kan falde ind under terrorparagraffen. Det er at udvande terrorparagraffen, hvis man bruger den i denne sag, sagde Eva Smith onsdag i B.T.

’Terrorisme’ må defineres

T fra det hedengange Homo/Aktion mener, at der først og fremmest er brug for en diskussion af begrebet terrorisme.

- Terror er blevet en mærkat, der tilsyneladende pr. intuition klistres på visse typer af kriminelle handlinger. Vi er nødt til at komme ud over intuitionen og hen imod noget, der ligner en definition. Derefter kan brandstiftelse sikkert godt beskrives som terrorisme, siger han.

- Men man bliver nødt til at undersøge sammenhængen og bevæggrunden for det – se på om det lever op til definitionen af terrorisme, hvilket motiv der ligger bag handlingen, hvilket niveau af samfundstrussel der er tale om.

I den nuværende sag om politisk brandstiftelse har fire af de fem erkendt et forsøg på at brænde Politiskolen af. I modsætning til Homo/Aktion har gruppen ikke udsendt et manifest.

Læs mere om sagen, hvor fem unge er sigtet for terror her.