En af de 282 afviste irakiske asylansøgere, som mange danskere kæmper for skal blive i landet, er dømt til to et halvt års fængsel for voldtægt af en mindreårig.

Tre andre har begået andre alvorlige forbrydelser som brandstiftelse, narkohandel og berigelseskriminalitet. Det fremgår af et svar fra Integrations- ministeriet til folketings- medlemmerne Søren Pind (V) og Peter Christensen (V), skriver B.T. - Det er jo helt utroligt, at folk demonstrerer og smider sig foran busser for at forhindre, at en dømt voldtægtsforbryder bliver udvist af landet. Der er flere hærdede kriminelle imellem de afviste irakiske asylansøgere. Og jeg undrer mig over f.eks. Poul Nyrup Rasmussen, der for ud og talte om, at det var uanstændigt at arrestere irakerne i kirken. Hvad er det egentlig, der er mest uanstændigt, siger Søren Pind til B.T. SE BT TV: DEN FULDE VIDEO FRA BRORSON KIRKE
Den 38-årige Mustafa Ahmed er dømt til to et halvt års fængsel og udvisning for voldtægt af en 14-årig i 2004. Mustafa Ahmed, der er gift og far til to børn, slog den 14-årige pige i maven og ansigtet med knyttede næver og voldtog hende i et skovområde i nærheden af København. Han blev også dømt for blufærdighedskrænkelse ved at have befølt den samme pige og - ved en anden lejlighed - en anden pige på intime steder i en lejlighed i Nordvestkvarteret. Kirkeasyl kan ikke bekræfte at Mustafa Ahmed opholdt sig i Brorsons Kirke, men Kirkeasyl og lignende støtteorganisationer kæmper for at alle 282 skal have asyl i Danmark og de indsamlede penge kommer dem alle til gode.

DEBAT: SYNES DU, AT DØMTE KRIMINELLE BLANDT DE AFVISTE IRAKERE SKAL HAVE OPHOLD I DANMARK?

Kirkeasyl afviser at kende til sagen.- Hvis en person dømt til udvisning af retten har været i kirken, har det helt været uden Kirkeasyls viden om dette. Kirkeasyl handler og har hele tiden handlet om at give ophold til de 282 afviste irakiske asylansøgere, ikke om andre mennesker, der er udvist ved dom. Men det er da muligt, han har været der, da vi ikke har kontrolleret irakerne ved kirkens døre, siger Randa Sebelin fra Kirkeasayls pressegruppe.