Korsørmanden, der er sigtet for at have frihedsberøvet og voldtaget en 13-årig pige, har fået ny advokat.

Advokat Karina Skou er blevet beskikket som forsvarer for Korsørmanden.

Det skriver Se og Hør, og Karina Skou bekræfter det selv over for B.T.

»Det er korrekt, at jeg har sagt ja til at påtage mig sagen,« siger Karina Skou, der ikke har yderligere kommentarer.

Karina Skou har tidligere været anklager. I dag har hun sit eget advokatfirma.
Karina Skou har tidligere været anklager. I dag har hun sit eget advokatfirma. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Retten i Næstved oplyser til B.T., at Karina Skou netop er blevet godkendt af en dommer som beskikket som forsvarsadvokat i sagen.

Karina Skou har sit eget selvstændige advokatfirma, der deler kontorfællesskab med advokat Michael Juul Eriksens advokatfima, Juul Eriksen & Ernst.

Michael Juul Eriksen afviste lørdag at forsvare Korsørmanden i sagen. Han afviser over for B.T. at uddybe, hvorfor han ikke ønsker at repræsentere den sigtede.

Korsørmanden er sigtet for at bortføre og voldtage den 13-årige pige.

Korsørmanden blev anholdt søndag eftermiddag, samtidig med at politiet fandt den 13-årige savnede pige på en adresse ved Korsør. Pigen havde været forsvundet siden lørdag middag.

Mandag blev manden fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for bortførelse og voldtægt. Han erkendte delvist sigtelsen, men det er uvist, hvad han erkender, og hvad han nægter.

Umiddelbart fik han beskikket advokat Jens Otto Johansen, som forsvarede ham i grundlovsforhøret, men Korsørmanden ønsker altså, at en anden skal forsvare ham i sagen fremover.

Korsørmanden er foreløbigt varetægtsfængslet til 11. maj.

Andre læser også