Der er fredag formiddag sket et kemikalieudslip i Fuglebjerg.

Det skriver TV 2 Øst.

Både politiet og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er til stede i krydset mellem Flemstoftevej og Sandvedvej.

Flere veje er blevet spærret af, mens der arbejdes.

Kasper Skotte er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Til TV2 Øst fortæller han, at man endnu ikke ved, hvad det er for et kemikalie, der er sluppet ud.

»Det er vi lige nu i gang med at undersøge sammen med indsatsleder brand,« siger han.

Anmeldelsen kom klokken 8.39.

Udslippet er sket på en virksomhed.