Afsløring: 'Manden i børneværelset' sigtet for voldtægt
'Manden i børneværelset' er nu sigtet igen – denne gang blandt andet for 'voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år'.

'Manden i børneværelset' er nu sigtet igen – denne gang blandt andet for 'voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år'.

Den 24-årige mand, der også er kendt som 'manden i børneværelset' er blevet sigtet for voldtægt af et barn på under 12 år.
Helt konkret er han sigtet for at have brugt en sovende piges fødder til at masturbere sit eget lem.
Derfor er han sigtet for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år.
Det fremgår af en retsbog, som B.T. er i besiddelse af.
Der var tidligere på året voldsom debat, efter hverken Retten i Roskilde eller Østre Landsret fandt anledning til at idømme 'manden i børneværelset' en forvaringsdom.
Det var ellers det, anklagemyndigheden gik, da den 24-årige mand endnu engang var tiltalt for at have beluret, befølt og filmet sovende piger.
I stedet blev han idømt en straf på ét års fængsel. Tidligere er han blev idømt straffe på seks måneders og halvandet års fængsel.
Den nye retsbog er fra et grundlovsforhør den 26. oktober 2026, hvor den 24-årige mand blev varetægtsfængslet indtil 19. november 2026.
Ved du noget om sagen? Så vil B.T. gerne tale med dig. Skriv en mail på sebj@bt.dk.
I alt er den 24-årige mand sigtet for én voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, tre tilfælde af blufærdighedskrænkelse og tre tilfælde af forsøg på blufærdighedskrænkelse.
Alle hændelserne fandt ifølge politiet sted den 30. og 31. august 2026.
I de tre tilfælde af forsøg på blufærdighedskrænkelse kunne den 24-årige mand to gange ikke komme ind i ejendommen, mens der i det sidste tilfælde ikke var nogen børn hjemme i den ejendom, han tvang sig adgang til.
I det tre tilfælde af blufærdighedskrænkelse har han beluret og filmet sovende piger. I et tilfælde har han ifølge politiet taget en af pigerne på numsen.
I retsbogen fremgår den 24-årige mands forklaring ligeledes.
Her fortæller han, at han gerne vil ind og finde piger, der sover – derfor kigger han blandt andet på postkasser efter børnenavne.
'Manden i børneværelset' forklarede også i retten, at han bliver seksuelt opstemt af at røre ved børnenes fødder, og at »han har brug for at få udløsning«.
I forklaringen lyder det også, at han ikke er bange for at blive opdaget.
Hvad angår voldtægtssigtelsen fremgår det af retsbogen, at den 24-årige mand husker, at han slikkede en pige på foden, og at han også rørte pigens tæer med sin penis.
Der blev ligeledes afspillet video af hændelsen under grundlovsforhøret.