Klokken var 16.31, da politiet tirsdag modtog anmeldelsen. To mennesker var fundet døde på en adresse i fynske Otterup.

Nu er personerne identificeret. Der er tale om en 77-årig mand og en 73-årig kvinde.

Begge boede de på adressen på Bøgevejs, som i timevis var afspærret og fyldt med politiets teknikere.

Først klokken 22 forlod politiet atter stedet, men efterforskningen fortsætter ikke desto mindre.

Blandt andet skal de to ældre mennesker obduceres, førend politiet vil fastslå dødsårsagen. Indtil den endelige rapport ligger klar, har Fyns Politi ikke yderligere kommentarer, lyder det i en pressemeddelelse.

Tidligere har politiet understreget, at der foreløbigt ikke er noget, der peger på, at beboere i området behøver at være bekymrede.

Lyt til B.T.'s krimi-podcast 'På Fersk Gerning' her: