Opdatering: Manden er blevet fundet i god behold. Han er også blevet genforenet med sine pårørende.
Politiet beder offentligheden om hjælp til en finde en ældre mand, der er forsvundet.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Efterlysningen vedrører en 76-årige dement mand, som har været væk i tre timer.
Klokken 10.15 gik han fra Ingeborgvej 2 i Frederikshavn. Hvilken retning, manden gik i, er dog ukendt.
Eftersom det endnu ikke er lykkedes politiet at finde manden, beder de nu offentligheden om hjælp.
'Borgerne i området bedes kigge i haver, garager, skure mv.,' skriver politikredsen på Twitter.
Politiet har udsendt følgende signalement af manden:
76 år, spinkel af bygning, lyst hår, iført grøn trøje, shorts og går med rollator.
Oplysninger til politiet i sagen kan gives på telefon 1-1-4.


