En ældre kvinde sad tirsdag eftermiddag fast i en brønd i sin baghave i Lemvig i Nordjylland.

Det fortæller indsatsleder Birgitte Buskov fra Nordsvestjyllands Brandvæsen til TV Midt Vest.

»Hun sad fast i en times tid, og blev opdaget af hendes naboer, som kunne høre, hun kaldte på hjælp.«

»De kunne dog ikke få hende hevet op, så de kontaktede brandvæsnet,« fortæller hun.

Den ældre kvinde sad i klemme på tværs af en brønd med en bredde på 60 centimeter.

Hun blev reddet fri, da to brandmænd fra Nordvestjyllands Brandvæsen nåede frem.

Den ældre kvinde slap med forskrækkelsen - og muligvis en brækket fod, skriver mediet.

Det er uvist, hvordan kvinden endte med at sidde fast i brønden.