En 75-årig kvindelig cyklist er blevet påkørt af bilist i Helsingør.

»På en eller anden måde er hun blevet påkørt, vi er ved at undersøge, hvordan det er sket,« siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi, Daniel Cunneely.

Han oplyser også, at kvinde er bragt på hospitalet med alvorlige skader. Hun kategoriseres som værende i en kritisk tilstand.

»Vi ved, at bilen er kørt ind i hende på Esrumvej. Ikke inde på cykelstien,« siger Daniel Cunneely.

En bilinspektør er på ulykkesstedet for at undersøge, hvordan påkørslen er sket.

Vagtchefen har i løbet af lørdag aften fortalt B.T., at kvinden fortsat er i kritisk tilstand. Bilisten kom uskat igennem ulykken.

B.T. følger sagen.