Onsdag formiddag blev der fundet en livløs person i Gudenåen på Gudenåvej i Randers.

Den livløse person blev fundet tæt på Randers Regnskov, fortæller Janni Lundager, som er pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.

Der er tale om en 71-årig kvinde, som netop er blevet erklæret død.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

»Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at hun har været udsat for en forbrydelse.«

Billeder fra stedet viser, at både politiet, beredskabet og brandvæsenet er til stede.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 11.19.

De pårørende er underrettet.

B.T. følger sagen.