Ældre ægtepar efterlyst
Politiet efterlyser et ældre ægtepar efter påkørsel af en tiårig pige.

Politiet efterlyser et ældre ægtepar efter påkørsel af en tiårig pige.

En pige på blot 10 år var tirsdag morgen udsat for et færdselsuheld.
Den tiårige var på vej i skole, da hun klokken 08.41 cyklede på fortovet og i et kryds blev ramt at en bil, der kørte mod vest ad Stevnsvej i Køge.
Ifølge en døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyses det, at det var et ældre ægtepar, der befandt sig i bilen, da påkørslen fandt sted.
Pigen røg op på kølerhjelmen af ægteparrets hvide stationcar, og efter uheldet standede parret op for kort at tale med pigen.
Det ældre par konstaterede dog, at pigen ikke var kommet noget alvorligt til, hvorfor de besluttede sig for at køre videre.
Pigen cyklede derefter i skole, men hendes mor anmeldte sagen til politiet.
En politipatrulje rykkede efterfølgende ud til stedet og optog rapport, men det lykkedes ikke at finde det ældre ægtepar, som kørte i den hvide stationcar.
Politiet eftersøger nu parret, da de skal afhøres, og opfordrer til, at ringe 114, hvis man har oplysninger i sagen.