Et rutinetjek af en bilist i Aarhus i december førte politiet til noget af en fangst.

Tirsdag blev en 29-årig mand dømt til et år og ni måneders ubetinget fængsel for at have været i besiddelse af en større mængde narkotika, som manden ville sælge.

Det skriver Østjyllands Politi.

Mandens 26-årige hustru blev idømt 10 måneders delvist betinget fængsel for medvirken til narkohandel.

Arkivfoto: En joint.
Arkivfoto: En joint. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det var den 20. december, at en patrulje stoppede en bilist på Søren Frichs Vej i Aarhus.

Politiet fornemmede, at manden var påvirket af hash. Da de yderligere fandt en salgstelefon og en mindre mængde skunk i den 29-årige mands bil, besluttede politiet at ransage hans hjem i Aarhus V.

Her fandt politiet masser af forskellige narkotika.

Der var blandt andet flere hundrede ecstasypiller og pulver, flere kilo pot, kokain, ketamin, skunk og hashplanter, som alt sammen blev beslaglagt. Derudover havde manden indrettet et hjemmelavet skunklaboratorium i sin stue.

Den 26-årige hustru fortalte politiet, at hun ikke kendte til mandens narkohandel.

Men da politiet ransage hendes lejlighed fandt de over fire kilo hash og skunk, MDMA, adskillige sprøjter med hasholie og et narkoregnskab.

I hustruen bil fandt de yderligere flere kilo skunk og hash samt kokain.

Manden og kvinden erkendte sig delvist skyldige, og begge udbad sig betænkningstid med hensyn til anke af dommen. Manden blev fortsat varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.