En advokat fra Kolding frakendes retten til at virke som advokat indtil videre. Det fremgår af en afgørelse, som Advokatnævnet har offentliggjort onsdag.

Ole Bjørn Christensen har "særdeles groft" tilsidesat god advokatskik, fastslår nævnet.

Blandt andet stillede han sin klientbankkonto til rådighed som driftskonto for to selskaber.

I løbet af tre år skete der indbetalinger for cirka 25,7 millioner og udbetalinger for næsten samme beløb. Dermed risikerede han at medvirke til lovbrud.