En dom, som Højesteret afsagde torsdag, ændrer på nuværende praksis om kontakt efter tvangsbortadoption.

Når et barn er blevet bortadopteret mod sine biologiske forældres ønske, er kontakten som udgangspunkt slut.

Forældrene kan søge om samvær, men hidtil er der i stort set alle sager givet afslag.

En ny dom fra Højesteret ændrer dog grundlæggende ved den praksis, der er i dag.

Det mener advokaten for Stephanie Clemmensen, som torsdag fik rettens ord for, at hun skal have billeder af sin tvangsbortadopterede dreng og have lov til at se ham på en legeplads - uden interaktion.

- Det ændrer fuldstændig ved, hvordan man skal kigge på de her sager, siger advokat Anders Brøndtved.

Ligesom tidligere fastslår Højesteret, at der skal lægges vægt på hensynet til barnets bedste.

Men der skal også tages hensyn til de biologiske forældre i det omfang, det kan ske, uden at skade barnets helbred og udvikling, lyder det.

Anders Brøndtved forudser "en bølge af sager" om samvær. Både sager, der har ventet, og sager, som skal genoptages.

To eksperter på området er enige i, at dommen sætter en ny retning på området.

- Den går i rette med den praksis, vi har haft i Danmark, siger seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Anette Faye Jacobsen.

Hun forklarer, at dommen viser, at Danmark ikke har fulgt den retning, som Menneskerettighedsdomstolen har lagt.

- De biologiske forældre har også ret til familieliv. I processen skal man også vurdere, om man kan imødekomme deres ret til familieliv. De kan ikke bare sættes uden for ligningen, som man har gjort i vid udstrækning.

- Så det må man holde op med.

Hun understreger, at dommen ikke er en åben port til, at alle biologiske forældre kan få samvær eller billeder.

Også Caroline Adolphsen, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet med særlig viden om børneret, vurderer, at dommen grundlæggende ændrer måden, disse sager behandles på.

- Dommen medfører ikke, at der nødvendigvis bliver flere biologiske forældre, der får kontakt til deres bortadopterede børn.

- Derimod er det en konsekvens af dommen, at der skal foretages en mere grundig og omfattende sagsoplysning, og at afgørelsen skal begrundes helt konkret i forhold til barnets og de biologiske forældres forhold, siger hun.

I den konkrete sag skal Familieretten fastsætte de nærmere rammer for fotografierne og adgangen til at kunne se drengen på en legeplads.

Højesteret har også afgjort, at Familieretten igen skal se på, om der kan være et begrænset samvær mellem kvinden og barnet. I den forbindelse skal retten indhente en ny erklæring fra en børnesagkyndig.

Cirka 40 børn frigives årligt til adoption uden forældrenes samtykke.

/ritzau/