Er der en mand, som i telefonen præsenterer sig som Thomas Dahl Rasmussen, skal du ikke lade dig narre.

Han vil nemlig påstå, at han er fra politiet, men det er ikke sandheden, advarer Syd- og Sønderjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.

»Kriminelle kan godt lide af personlighedsspaltning.«

»Det gælder, når de ringer og udgiver sig for at være fra politiet for at overtale især ældre til at udlevere kontooplysninger, dankort og kode,« lyder det fra politikredsen.

Og så kommer vi tilbage til Thomas Dahl Rasmussen.

I sidste uge var der nemlig en mand med dette 'navn', der ringede til en borger.

Heldigvis lod borgeren sig ikke narre.

Men politiet vil alligevel gerne opfordre til ikke at udlevere oplysninger til den såkaldte Thomas Dahl Rasmussen – eller til andre.

»I morgen hedder Thomas sikkert noget andet. Uanset navnet vil politiet aldrig bede om at få råderet over konti og kort.«