SK Forsyning advarer nu sine kunder mod mistænkelige personer, som er kommet på uanmeldt besøg hos flere af forsyningsselskabets kunder den seneste tid.

Luk IKKE vedkommende ind, lyder det krystalklare budskab.

»Vi har haft et par stykker nu, der har ringet og spurgt, om det kan være rigtigt, at vi dukker op på folks adresse uden først at give besked. Og det kan jeg svare på meget hurtigt: Det gør vi ikke,« siger kommunikationsansvarlig i SK Forsyning, Malene Sadowski til Sjællandske.

De mistænkelige personers fremgangsmåden er hver gang den samme.

Der bliver ringet på hos en af SK Forsynings kunder, hvorefter den ukendte person udgiver sig for at være medarbejder hos forsyningsselskabet og at vedkommende er kommet for at tjekke kundens vandmåler.

Facebook gør SK Forsyning det soleklart, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver ringet på din dør.

'Den person, der er tale om, har INTET med SK Forsyning at gøre, og derfor skal du ikke lukke vedkommende ind,' skriver SK Forsyning i et opslag fra 12. maj.

I stedet opfordrer forsyningsselskabet dig til at ringe til politiet.