Når der sker en alvorlig ulykke i trafikken eller på arbejdspladser, bliver ulykkerne systematisk undersøgt for at afdække forløbet og forhindre lignende hændelser i fremtiden.

Men ved drukne- og vandhændelser stopper undersøgelsen ved kajkanten, så snart en strafbar handling er udelukket.

Det er ikke holdbart, lyder det fra både forældre og Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed.

Derfor opfordrer de til at etablere en national undersøgelsesordning eller havarikommission for drukneulykker.

Det siger Erik Bech, der er bestyrelsesformand i Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed.

- Vi skal forebygge, at drukneulykker sker igen og igen. Hvis man ikke undersøger drukneulykkerne for, hvorfor det skete, og hvad der skete, kan vi jo ikke forebygge det.

- Derfor opfordrer vi til at etablere den her druknekommission, hvor vi samler alle gode kræfter på det her område, siger han.

Også Christian Tollund, der er ambassadør for drukneforebyggelse og pensioneret overlæge med erfaring fra SAR-redningshelikopteren, understreger vigtigheden af at undersøge ulykkerne bedre.

Det kan give vigtig viden om, hvilke tiltag der kan iværksættes. Ofte skal der nemlig "meget få ting til", siger han.

- Man kan for eksempel sætte belysning op, så folk ved, de færdes i et havneområde. Man kan sætte nogle bænke op, som ligesom markerer, at her er der et eller andet, du skal være lidt opmærksom på.

- I Aarhus Havn har man sat et rækværk op. Ikke et ret højt et, men bare sådan at folk bliver stoppet, inden de går lige ud i havnebassinet. Og det viste sig jo, at det hjalp. Der var ikke nær så mange drukneulykker og -hændelser, som der havde været tidligere, siger han.

Men det vigtigste råd er også, at man ikke færdes alene.

- Vores råd har hele tiden været, at du ikke skal færdes alene. Specielt ikke, når du går ned i havneområder. Det, at der er en i nærheden, der kan ringe efter hjælp eller hjælpe dig med at finde en stige, du kan komme op ad, er afgørende, siger Christian Tollund.

Der er cirka 200 druknehændelser om året i Danmark. I halvdelen af tilfældene ender det fatalt - altså med druknedød - mens det i den anden halvdel af tilfældene ender med, at personen overlever.

Drukning sker, når der kommer væske i luftvejene, og vejrtrækningen bliver påvirket. Drukning bliver fatal, hvis vejrtrækningen bliver så påvirket, at personen får hjertestop på grund af iltmangel.