I 2010 gav hun ham prisen som ’Årets Furesø-borger’. Karin Beyer husker Gert Povlsen for meget godt
Venlig og sjov, ja, godt selskab. Men også en mand med en sag, der gav ham utrolig mange frustrationer. Der er blandt dem, som kendte Gert Povlsen, meget godt at sige.
Gert Povlsen fra Værløse er den 69-årige mand, der for to dage siden tog livet af først sin 25 år gamle multihandicappede datter Lærke og siden sig selv på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte nord for København. Det var en gartner på kirkegården, der gjorde det uhyggelige fund på en græsplæne mellem nedsatte urner.
Tragedien var den triste udgang på flere års kamp mellem Gert Povlsen og myndighederne. Han ville sin datter, der havde et sind som en et-årig og bl.a. ikke havde noget sprog, det bedste. Appeller til kommunen og klager til institutionerne, som han ikke mente behandlede datteren ordentligt, faldt dog for døve ører.
»Han har følt det ene nederlag efter det andet over for myndighederne. Hans frustration omkring situationen med sin datter har fyldt meget,« siger Karin Beyer der er medlem af bestyrelsen for Danske Handicaporganisationer i Furesø Kommune.
I 2010 var hun som formand med til at overrække prisen som ’Årets Furesø-borger’ til Gert Povlsen, der var fraskilt. En pris, han fik for sit arbejde for unge med aspergers, hvor han stod i spidsen for netcaféen ’Fredagsholdet’, som var rettet specielt til unge med Aspergers syndrom.
»Han var lidt særlig på en god måde, og det udnyttede han i arbejdet med de unge,« siger Karin Beyer, der kalder ham for en ’særpræget, rar, vidende og humoristisk person’.
»Man var altid i dejligt selskab,« siger Karin Beyer, der jævnligt mødte Gert Povlsen til møder på bl.a. Café Mødestedet, hvor alle, der interesserer sig for vilkårene for mennesker med handicap, mødtes.
Årelang forgæves kamp
Den årelange – og forgæves – kamp for at forbedre sin datters vilkår blev i sidste ende for meget for faderen, der i kærlighed til sin datter tog livet af dem begge.
»Når han klagede, stødte han panden mod en mur, men han er blevet afvist mere, end det synes rimeligt, set udefra,« siger Karin Beyer, der er ’meget overrasket’ over drabet og selvmordet.
Naboen på den lille villavej, Benedicte, er i chok.
»Vi havde godt lagt mærke til, at han blev mere og mere modløs, men jeg havde aldrig troet, at han ville gøre sådan noget,« siger hun til eb.dk
»Han var en helt fantastisk far, og han elskede Lærke over alt på jorden. Der var intet ondt i ham.«
