Lyt til artiklen

En 89-årig kvinde er afgået ved døden efter at være påkørt af en lastbil fredag formiddag.

Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Ulykken skete på krydset mellem Østerbro og Karolinelundsvej i Aalborg. Kvinden blev kørt til hospitalet med politieskorte.

Politiet fik anmeldelsen klokken 08:59.

De pårørende er blevet underrettet, oplyser Nordjyllands Politi.

Lastbilchaufføren er tysk statsborger og er nu anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab.

Politiet skriver videre, at chaufføren forventes at blive løsladt, når sagsbehandlingen er færdig.

Politiet søger vidner i forbindelse med ulykken.

Vidner opfordres til at kontakte politiet på 1-1-4.