Tobaksrygning førte til brand, som koster en 82-årig kvinde livet på plejehjemmet Kærdalen i Vejen.

En 82-årig kvinde er ifølge politiet i Vejen død af de kvæstelser, hun kort før midnat natten til søndag pådrog sig ved en brand på plejehjemmet Kærdalen i Vejen.

Branden var brudt ud i hendes lejlighed og skyldes tobaksrygning, oplyser politiet.

Kvinden blev bragt til hospitalet, men døde her af sine brandsår.

/ritzau/