En 81-årig kvinde blev mandag kontaktet af en mand, der præsenterede sig som 'politimand Philip Schrøder', oplyser Nordsjællands Politi.

Manden advarede den ældre dame om, at hendes MasterCard-konto var blevet hacket, og derfor havde et større beløb reserveret på kontoen.

Derfor ville 'Philip' hjælpe hende ved at kontakte chefen fra Nets, 'Jesper Andersen'.

'Jesper Andersen' kontaktede hende telefonisk, så hun kunne sikre sine penge. Kvinden blev derfor overtalt til at lave en straksoverførsel på hele 48.000 kroner.

Hun fandt det ikke mistænkeligt, da der stod 'Afventer tilbageoverførsel'.

Kvinden kontaktede derefter politiet torsdag, der kunne se på et kontoudskrift, at gerningsmanden samme dag som overførslen havde hævet penge kontant samt havde videreoverført penge otte gange til ZEN.COM og lavet to overførsler til Cashpoint på samlet kr. 32.999,00.

Det oplyses endnu ikke af politiet, om gerningspersonen er fundet.