En 79-årig mand forlod tirsdag eftermiddag sit hjem omkring Havremarken sydøst for Kvanløse.

Siden har politiet ledt efter ham.

Som en del af eftersøgningsarbejdet sendte politikredsen tirsdag aften helikoptere til vejrs for at ledte efter den forsvundne mand, der formodes ikke at kunne klare sig selv.

Det oplyste vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, Boye Rasmussen, til B.T. i aftentimerne.

Tidligt onsdag morgen lyder det dog, at det ikke har kastet noget af sig.

Den savnede mand er endnu ikke fundet.

»Der er desværre ikke noget nyt,« lyder det fra vagtchefen, som fortæller, at man først for kort tid siden stoppede med at lede med hunde i nattemørket.

Når lyset kommer frem igen, tager politiet stilling til, hvordan den videre eftersøgning skal gribes an.

B.T. følger sagen.