En ny mand er sigtet for drab i sagen, hvor en 79-årig kvinde i Nivå i sidste uge døde.

Det oplyser Nordsjællands Politi ifølge Ritzau.

Det er ikke samme mand, som tidligere er blevet sigtet i sagen.

Der er tale om en mand på 34 år. Han fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag formiddag. 

Mandag i sidste uge blev en 79-årig kvinde, der havde været efterlyst i flere dage, fundet død i et skovområde i Nivå.

Nordsjællands Politi oplyste, at det efterforskede dødsfaldet som mistænkeligt.

Dagen efter, tirsdag, blev en 82-årig mand anholdt og sigtet for at have slået kvinden ihjel.

Han blev dog løsladt lørdag.