En ældre kvinde fik tirsdag uønsket besøg.
Klokken 11 ringede det på døren hos den 78-årige kvinde på L.A. Rings Vej i Højbjerg.
Udenfor stod der en mand, der sagde, at han skulle aflæse varme i lejligheden. Manden bad kvinden om at gå ind i soveværelset og skrue op for varmen, hvilket hun gjorde.
Da hun efterfølgende kom ud i køkkenet, var manden væk, og hun opdagede, at der manglede noget.
Den ukendte mand havde stjålet penge fra hendes pung, der lå i køkkenet.
Det skriver politiet i døgnrapporten.
Kvinden beskriver manden som:
Mellemøstlig af udseende
45-55 år gammel
175-180 cm høj
Almindelig af kropsbygning
Brunt, kort hår
Bar briller
Talte dansk med accent.
Østjyllands Politi har tidligere set lignende sager, hvor gerningsmændene udgiver sig for at skulle aflæse varme, el eller lignende.
Politiet opfordrer til, at man beder om at se id eller spørger ind til, hvilket firma vedkommende kommer fra, hvis man få besøg af en, der oplyser, at han skal aflæse varme, el eller andet.


