I begyndelsen af december efterlyste Midt- og Vestsjællands Politi en 77-årig mand.

Han var gået fra sit hjem, og de pårørende havde ikke haft held til at finde ham.

Flere gange i løbet af december bad politiet om offentlighedens hjælp, men først nu er manden fundet.

Desværre ikke i live.

Det oplyser politikredsen på Twitter.

'Opdatering: Manden er fundet igen, men er afgået ved døden. De pårørende er underrettet. Tak til alle de borgere, der har bidraget med oplysninger i sagen,' skriver de.