En 76-årig mand har natten til lørdag mistet livet efter en tragisk ulykke i Fredericia.

Det skriver Fredericiaavisen.

Her kan man kort læse, at den 76-årige mand lidt i klokken 20.00 fredag aften ville køre udenom en bil med trailer, da han væltede på sin cykel og slog hovedet – uden cykelhjelm – mod asfalten.

»Han bliver overhalet af en bil med en trailer, samtidig med at han er slingrende i sin kørsel på sin elcykel. Lige da køretøjet er ved at passere, vælter han ind i traileren og slår efterfølgende hovedet ned i asfalten, siger vagtchef John Skjødt til Ritzau.

Efterfølgende blev han fløjet på hospitalet i Odense, men hans liv stod ikke til at redde.

Han blev erklæret død klokken 02.22.

Nu skal en bilinspektør se nærmere på sagen.

Blandt andet skal det undersøges, om føreren af bilen med traileren har nogen skyld i den tragiske ulykke.

»Men det er der umiddelbart intet der tyder på,« siger vagtchefen til jv.dk.