En mand er onsdag morgen omkommet under en brand i en campingvogn ved Odder.

Det oplyser Østjyllands Politi i onsdagens døgnrapport.

Det har endnu ikke været muligt at identificere afdøde.

Men politiet formoder, at den afdøde er en 70-årige mand, som ejede campingvognen. De pårørende er underrettet.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 06.31, der opstod på en campingplads i Saksild Strand ved Odder.

Det er ikke muligt at fastslå en brandårsag for nuværende tidspunkt.

Samtidig kan politiet heller ikke slå fast, om der er sket en ulykke eller kriminel handling, hvorfor der bliver foretaget afhøringer og sporsøgning på stedet.

Senere onsdag vil der også blive foretaget tekniske undersøgelser på brandstedet.

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer.