Torsdag formiddag havde en 66-årig kvinde en ubehagelig oplevelse i toget.

En 18-årig mand fra Helsingør spyttede på kvinden og rev hendes briller af og knuste dem.

Hændelsen foregik i Kystbanetoget ved Snekkersten Station på Sjælland.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Overfaldsmanden er blevet sigtet for vold af politiet efter episoden.

Af døgnrapporten fremgår det, at manden efter al sandsynlighed var blevet stødt over noget, den 66-årige kvinde havde sagt til ham.

Men døgnrapporten melder ikke noget om, hvad det var, kvinden sagde, der kunne ophidse den 18-årige.

Det vides heller ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.